Hvis vi har ledig ovnkapacitet, er det muligt at leje vore professionelle glasovne til fusing og slumping opgaver, som kan brændes indenfor 24-28 timer.
Ovnlejen aftales med en starttid for igangsætning af brænding, og du har 1 time forud for denne starttid til at lægge dine ting i ovnen.

Vi lejer ikke ovne ud til andre brændinger end alm. fusing og slumping med bløde soda/lime glasser. Der lejes altså ikke ovne ud til brændinger for glasmaling, emaljering, støbning, sagging etc. Og vi lejer heller ikke vort værksted ud, ud over at du er her den ene time til oplægning i forbindelse med ovnleje.

Der kan være lange perioder, hvor vi ikke har ledig ovnkapacitet og derfor ikke lejer vore ovne ud.
Hvis du har lejet ovn, skal du afhente dine brændte ting så snart de er færdige, da vi af pladshensyn ikke kan tilbyde at opbevare dine ting, når de er brændt.
Du er selvforsikrende mht værdien af dine arbejder før under og efter brændingen af dine ting.