Flamework
Double Helix

Double Helix er et forholdsvis nyt glas på markedet beregnet til flamework. Dette kvalitetsglas er udviklet i USA, og Bifrost er solo distributør af Double Helix glas i Skandinavien, Polen og de Baltiske Lande. Double Helix fås som glasstænger, pulver og frit. Double Helix er et spændende glas, som skifter farve, melerer eller reducerer i bearbejdningsprocessen, såfremt man behandler det korrekt i flammen. Double Helix er et COE104 glas, som kan anvendes sammen med Vetrofond og Effetre glas. Med Double Helix produkter kan man skabe nogle helt fantastiske unikke produkter, og sammen med Vetrofond hhv Effetre åbner dette produkt en verden af spændende resultater.

Se farveoversigt

Se farveprøver


 

Effetre

Effetre er et Italiensk kvalitets glasprodukt fremstillet til flamework. Effetre producerer glasstænger i flere diametre og et væld af farver i 6 serier; Alebastro og Opalino som er semitransparente, Pastello og Speciale som er opakke, Filigrana som har farvet kerne med transparent overfang, samt Transparente = helt transparent glas. Alle Effetres farver kan skifte en del fra produktion til produktion, de varme farver dog mest. Ud over de sædvanlige farver i de 6 serier produceres “ODD colours”, som er helt specielle farver der kun laves een gang og derfor er spændende for enhver perlemager at bruge. Vi lagerfører alle serie-farver i det omfang fabrikken kan levere, og vi fører et udvalg af ODD Colours. Vi lagerfører hovedsageligt diameter 5-6 mm, men vi kan være nødt til at hjemtage andre diametre af og til for så vidt muligt at have alle farver på lager. Effetres glasstænger har udvidelseskoefficient på 104, bortset fra Alebastro som kan have andre ikke oplyste COE værdier. Test anbefales altid.

 

 

Vetrofond

Vetrofond er et Italiensk kvalitets glas-produkt fremstillet til flamework. Vetrofond producerer glasstænger i flere diametre og et væld af farver pt. i 3 serier; Pastello og Speciale som er opakke og Transparente som er helt transparent glas. Alle Vetrofonds farver kan skifte lidt fra produktion til produktion men er meget stabile i opførsel og farve sammenlignet med mange andre typer flamework glas. Ud over de sædvanlige farver i de 3 serier produceres “ODD colours”, som er helt specielle farver, der kun laves een gang og derfor er spændende for enhver perlemager at bruge. Vi lagerfører alle farver i det omfang fabrikken kan levere, og vi fører et godt udvalg af ODD Colours. Vi lagerfører hovedsageligt diameter 5-6 mm, men vi kan være nødt til at hjemtage andre diametre af og til for så vidt muligt at have alle farver på lager. Bifrost er solo distributør af Vetrofond glas i Skandinavien. Vetrofond udvider kontinuerligt deres sortiment af farver, og planen er at producere minimum 6 serier. Vi lagerfører naturligvis kontinuerligt de nyudviklede farver fra Vetrofond i det omfang Vetrofond er istand til at levere.

 


Kugler

Vi lagerfører et udvalg, som er de mest populære farver af Kugler’s pulvere og frit til brug ved flamework arbejde. Sælges afvejet i 100 gram. Mange af Kugler’s glasser kan reducere og danne metalliske overflader.

 


Reichenbach

Vi lagerfører et udvalg, som er de mest populære farver af Reichenbach’s pulvere og frit til brug ved flamework arbejde. Sælges afvejet i 100 gram. Mange af Reichenbach’s glasser kan reducere og danne metalliske overflader.

 


Zimmermann

Vi lagerfører et udvalg, som er de mest populære farver af Zimmermann’s pulvere og frit til brug ved flamework arbejde. Sælges afvejet i 100 gram. Mange af Zimmermann’s glasser kan reducere og danne metalliske overflader.

 


Pixie Dust

Vi lagerfører Danmarks største udvalg af farvet Pixie Dust til dekoration af varmt glas i flamework teknik. Sælges afvejet i 10 grams poser. Pixie Dust kan også i mindre mængder anvendes i glas fusing arbejder. Det er ikke afhængigt af nogen speciel udvidelseskoefficient i det glas, hvor det bruges som dekoration. Pixie Dust fås både som perlemors-effekt og i “rigtige” farver.